I Olstrup Skov, mellem Dalby og Karise, har et område med gamle egetræer været fredet siden 1958. Fredningen er en frivillig fredning begæret af daværende ejer Chr. Moltke til Bregentved i 1958. Fredningen dækker et ca. 5 ha stort areal af Olstrup Skov og ligger ud til Karise-Dalbyvejen.

Det fredede skovområde udgør kun en mindre del af skoven.

Skovområdet ligger hen uden menneskelig indgriben. Da der ikke udføres almindelig skovdrift er artsdiversiteten høj. Udover de godt 200 år gamle egetræer findes I underskoven en væsentlig del af vore danske buske, bl.a. hvidtjørn, hassel, hæg, benved, dunet gedeblad, kaprifolium, slåen, hyld, kvalkved samt hindbær. Skoven giver også grobund for en rig urtevegetation.

Og da gamle døde træer og nedfaldne grene får lov at ligge og gå til grunde på naturens præmisser, findes der en del sjældne insekter i området.

Her finder du flere oplysninger om Olstrup Skov.

Fredningen

Skovhistorisk Selskab