Bagholt Mose

Bagholt Mose

Natura 2000-område nr. 159

Habitatområde H140

Tørvegravning under 1. Verdenskrig og i årene efter har ødelagt det mest af højmosen. Kun nogle balker står tilbage af den oprindelige mose. Balker er tørvegravenes kanter, hvorpå man har transporteret tørven ud og har kunnet færdes i området under gravningen. Den største af balkerne er i dag en del af den offentlige sti gennem området. (Spor i Landskabet). I forbindelse med gravningen har man formentlig etableret afvandingskanaler, som siden er vedligeholdt som grøfter i området. Efter ophør af gravning er mosedannelsen begyndt forfra, og der er siden dannet en hængesækmose. Afvandingen har sænket vandspejlet i området og hængesækken har været i fare for at blive overgroet af træer.

Træerne udkonkurrerer de typiske højmosearter, som alle kræver fuld dagslys. Kunne sommer-vandspejlet hæves nogle få decimeter, ville mange problemer være løst. I dag findes områder med tørvemose og med en nogenlunde velbevaret vegetation, som - udover spagnummosser - består af Soldug, Vibefedt, Blærerod (opr. to arter), Klokkelyng, Hedelyng, Tranebær, Mosetroldurt, Liden Kæruld, orkideer (oprindeligt 8 arter) m.m. Til disse områder er knyttet et rigt insektliv ( bl.a. Sort Kohvedepletvinge), og der findes mange algearter og mosser i og omkring højmoseområdet. Ved gravningen er man formentlig i randen af graveområdet kommet til at grave noget af den kalkrige undergrund med op, og dette har betinget de mere eller mindre kalkrige kærtyper, som i dag ses flere steder i moseområdet.

I mosen har tidligere groet Mygblomst som et af de meget få voksesteder i Danmark, men tilgroningen har formentlig igen ændret vækstbetingelserne, hvorfor mygblomst atter er forsvundet. Mosen blev fredet i 1987 med det formål at sikre de sidste moserester mod tilgroning.  Selvom der siden 1987 har været udarbejdet adskillige plejeplaner, kom der først for alvor gang i plejen af området i 2016 – næsten 30 år efter fredningen.