Skovene ved Vemmetofte
Øst for Faxe Ladeplads langs Faxe Bugt strækker Vemmetofte Strandskov sig med vidtstrakte bøge-, ege- og granbevoksninger. Opdelt af engene omkring Vivede Mølleå og Kildeåen veksler skoven mellem partier af høj naturmæssig værdi og partier med stor friluftsværdi.Skovene ved Vemmetofte
Natura 2000-område nr. 167
Fuglebeskyttelsesområde F92
Habitatområde H144
Området er udpeget især på grund af billearten eremit. Habitatområdet for billearten eremit udgør 162 ha af det samlede Natura 2000-område, og findes i den gamle dyrehave ved Vemmetofte Kloster samt en smal stribe skov langs kysten til Fakse Bugt. Hele Natura 2000-området har et areal på ca. 1.880 ha. Eremitten er afhængig af gamle løvtræer i et lysåbent skovmiljø, hvor den lever i nedbrudt træmasse (tørvesmuld) i træernes hulheder. Især i døende, men også i døde træer.
Starten på en naturoplevelse gøres bedst fra ”Sibirien” i skovens vestlige ende eller fra P-pladsen ved restaurant ”Skovfogedstedet”. Langs med bug ten opleves et rigt fugleliv - herunder landets største bestand af Stor Skalle sluger. Her finder man også fugtige strandenge og skrænter med væltede træer. Nær Skovfogedstedet vil man på stranden kunne observere en mange tons tung granitblok kaldet Musestenen. Stenen er med ismasserne bragt til stedet. Ældre har fortalt, at den sidste flytning fandt sted under isskruninger i slutningen af 1800-tallet, hvor stenen endte på sin nuværende plads på strandbredden. Ind mod landet afl øses skoven af marker, uregelmæssigt kantet af åer, hegn, remiser og skovbryn. Umiddelbart nord for campingpladsen ved Skovfogedstedet finder man en artesisk kilde, som i tidligere tider var berømt for sit helbredende vand, og siden da har været kaldt ”Hellig Svends Kilde”. Rundt om Vemmetoftes bebyggelse og klosterbygningerne kranses markerne af Dyrehaven og Vesterskov. Dyrehaven rummer en enestå- ende mængde store gamle egetræ- er. Egene er stærkt præget af deres alder med mange rådne partier. Dette giver basis for en usædvanlig rigdom af sjældne insekter. En del af skoven er udtaget til habitatområde nr. 144 med billearten ’Eremitten’ som udpegningsgrundlag. Omkring klosteret kan man i mørkningen iagttage et stort antal flagermus, bl.a. vandflagermus. Skovene med mellemliggende marker er udpeget til fuglebeskyttelsesområde, idet skovene benyttes som yngleområde for Hvepsevåge og Rød Glente. Over hele skovområdet ses rovfugle i stort antal. Også Ravnen kan man være heldig at høre i det fjerne. I Vesterskov giver en koloni af Fiskehejrer mulighed for en anderledes naturoplevelse.
Læs mere om skovene ved Vemmetofte her: