Årsberetning 2008
Årsberetning fremlagt på årsmødet d. 7. november 2008.Velkommen til årsmøde i DN
Foreningen repræsenterer for tiden 933 medlemmer, hvilket er en tilbagegang på ca. 70 personer. Dette på trods af en medlems hvervning hen over sommeren.
DN er høringspart i en del sagsområder primært under Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven og Planloven. Vi får derfor en række sager til orientering og i år er det muligt direkte via vort interne journalsystem (DN-nettet) opgøre hvor mange sager vi har modtaget.
Naturtype- sager |
8 |
Etablering og udvidelse af søer |
Bygge- og beskyttelseslinier |
54 |
Rigtigt mange strandbeskyttelsesliniesager. |
Fredninger |
2 |
Bygningssager |
Vandløbsloven |
1 |
Udlægning af gydegrus |
Skovloven |
7 |
etablering af fredsskov og sø i skov |
Museumsloven |
2 |
Fredede bygninger og anlæg: Gisselfeld |
Lokal- og kommuneplansager |
9 |
vedtagne og dertil kommuneplanstrategi og nu begyndende debat om kommuneplanen |
VVM |
6 |
Skovrejsning |
Miljøbeskyttelse |
42 |
heraf 31 om jordvarme |
Husdyrbrug |
2 |
en om opbevaring af husdyrgødning og en om etablering af besætning (Hovvej) |
Vandforsyningsloven |
7 |
nye boringer til vandværker |
Råstoflov |
|
Indvinding til havs |
Vi har holdt 10 møder, 132 sager, det giver >13 sager pr gang.
Denne oversigt er en god indikator for hvad der foregår i vores del af landet.
Det mest iøjenfaldende er de mange sager der vedrører forandringer i det åbne land. Vi må konstatere, at der igen i rå er et meget stort pres på det åbne land.
Vi ser et pres på bygge- og beskyttelseslinierne som nu i et halvt århundrede har haft til formål at friholde naturområder for bebyggelse ofr at sikre det åbne land for kommende generationer. Denne beskyttelse er man nu ved at sælge ud af i stor fart.
Vi har fået testet en af kommunens dispensationer ifm beskyttelseslinier og fået dem underkendt ved naturklagenævnet. Det betyder så, at vi må være klar på fortsat at holde et vågent blik på denne udvikling og fastholde kommunen på en så stram tolkning som muligt.
Strandbeskyttelseslinien er et specielt kapitel. Denne beskyttelse administreres af det statslige miljøcenter i Nyk F. Vi har her oplevet en meget stram tolkning af bestemmelserne og et par enkelte overtrædelser er blevet fulgt pænt til dørs.
En anden tendens er de mange tiltag til at etablere ny natur – umiddelbart en udvikling i den rigtige retning. Der blive ri disse år udlagt mange områder til ny skov og der bliver på disse områder tinglyst fredsskovspligt.
Og der bliver anlagt nye søer i det åbne land.
Umiddelbart en tendens der er fin. Men det er privat natur. Det er et led i den tendens hvor vi ser udflytningen fra byerne til landet og her skal de nye skove og søer ses som et tiltag til forøgelse af herlighedsværdierne for den enkelte lodsejer. Det er en natur som er privat. Skovene er så små at skovlovens bestemmelse rom adgang ikke nås og der anlægges ikke stier og veje som kunne give borgere adgang.
Vi har oplevet en stor aktivitet på planlægningsområdet. Mange nye områder er blevet udlagt til ny beboelse og der er udlagt et stort område som industriområde ved motorvejsudfletningen ved Rønnede. Endnu et pres på det åbne land.
I forbindelse med flere af de fremsatte lokalplanforslag har DN kommet med kommentarer som især er gået på ønsket om at sikre mere bæredygtigt byggeri med så lavt energiforbrug som muligt.
Vi har i forlængelse af dette indledt en dialog med kommunen om at få den med på ideen om at blev en klimakommune. En aftale med DN hvor kommunen binder sig til at reducere CO2 udslip og energi forbrug.
DN er repræsenteret i kommunens naturråd, hvor der har været afholdt et møde. Her var der fokus på Faxe Å og i forløngelse af dette har vi igangsat et arbejde med at kortlæge stier og naturværdier langs åen.
Vi har deltaget i kommunens arbejde med at lave kommuneplanstrategi og vi vil i forbindelse med det nys startede kommuneplanarbejde komme med to indlæg om natur og kulturmiljøkortlægning.
Ellers har det været småt med vore andre aktiviteter.
Foreningen har selv stået for affaldsindsamlingen 2008, hvor der var indsamlinger tre steder i kommunen. Sammen med andre foreningen har vi afholdt to ture:
Vi har afholdt en tur til et overdrev ved Præstø i samarbejde med Botanisk Forening i anledning af Vilde Blomsters dag –udenfor vort eget område og dertil er der arrangeret en svampetur på næste søndag, 28.9. til gl Strandskov v Faxe Ladeplads i samarbejde med Svampekundskabens Fremme.
Hjemmesiden: Vi har fået ny hjemmeside med en stram DN-design. Omlægningen har betydet, at der skal bruges helt nye værktøjer til at redigere på hjemmesiden og arbejdet med at få sat vores lokale præg på siden er kun lige begyndt.
Hvis vi skal se lidt ind i fremtiden, så vil der være et stort arbejde med at deltage i debatten omkring kommuneplanen og komme med input til denne.
Her bliver den største opgave at gøre naturen synlig og sikre politisk fokus på andet end den lovpligtige vandløbspleje og lidt bekæmpelse af bjørneklo.
Et andet område som foreningen har fokus på i disse tider med klima og turende energikrise er bæredygtigheden. I kommunal regi er meget af det langt ind under Agenda 21 arbejdet, som jo er en del af planlovens bestemmelser. I vores kommune er det lagt ind under LAG.
Vi vil fortsat støtte op omkring en naturvejleder og presse på for at få en sådan knyttet permanent til kommunen.
Meget af dette arbejde kan passende blive lagt ind under den dialog som vi er blevet stillet i udsigt i forbindelse med kommuneplanen.
Endelig har vi fortsat en opgave i at følge med i udviklingen i det åbne land og være med til at sikre de landskabelige værdier.