Årsberetning.

 

Presset på det åbne land.

De mange sager om landzone-dispensationer, skovrejsning og miljøsager.

Vi har som sædvanlig haft en masse løbende sager til behandling, sager hvor kommunen giver dispensation for Planlovens landzonebestemmelser og Naturbeskyttelseslovens byggeliner omkring skovene. Vi har kun haft brug for at kigge på nogle få af dem. De allerfleste er fornuftige og rimelige set i relation til naturen.

Kommuneplanen

Vi blev inviteret til at deltage i kommuneplanarbejdet for flere år siden og var en af mange interesseorganisationer der bidrog til kommuneplanstrategien – som jo var grundlaget for den kommuneplan som er ved at blive vedtaget i disse uger.

Da selve forslaget til kommuneplanen kom bidrog vi med et mere end 10 sider langt høringsbidrag.

Siden må vi konstatere at dele af planen er sendt i forlænget høring – et ejendommeligt forløb med de store jordejere som klagede over kommuneplanforslaget og på et lukket møde fik ændret alle DNS ændringsforslag som ellers stort set alle var medtaget af forvaltningen. I stedet fortsætter de gamle arealudpegninger i det åbne land fra maternes regionplaner. Det betyder, at der er to forskellige principper gældende for hhv det gamle Vestsjællands Amt og for det gamle Storstrøms Amt. Disse retningslinier for det åbne land fortsætter altså og vil først blive rettet i begyndelsen af planperioden – nogle år frem i tiden??

Feddet

En gammel lokalplan, 12 år gammel. fra Rønnede Kommunes dage. Nu er området under kraftig udvikling – og dele af denne udvikling foregår i strid med den gamle kommuneplan og i strid med andre bestemmelser. Det har vi klaget over.

Dels har vi (Irene m.fl.) sendt 2 klager til NKN (campinghytterne og konferencecentret), dels min forespørgsel til kommunen over den planløse udvikling udenfor lokalplanen. Byggetilladelserne ifm hytterne er belvet underkendt af NKN og må gå om. Der manglede hensyn til det nærliggende Habitatområde (Feddet mm.) Klagen over planforholdene blev underkendt. Kommunen er kun blevet indskærpet at de skal tilse at lokalplanen overholdes ifm evt anvendelse til konferencecenter.

Men at kommunen ikke i forbindelse med dette store udbygningsprojekt har fundet anledning til at få lavet en ny lokalplan - med eventuel lovliggørelse af forholdene - er ikke rimeligt.

Stisager

Udfaldet af stisagen ved Ejlemade. En afgørelse i NKN underkender kommunens påbud om retablering af stiforløbet.

Den private vej ved Ulse. Vi klagede til kommunen over en nedlæggelse af en privat vej som fungerede som cykel og fodsti til Ulse by og Ulse Sø iht vejloven. Vi henviste til NBL §26a som vi mente burde have fundet anvendelse.

Der er et omkvæd her som går på at kommunen gør knæfald for de store jordejere.

Sten og jorddiger og status fra KUAS - nemlig ingen. Vi har tidligere anmeldt flere store fjernelser af sten og jorddiger, men der er ikke faldet afgørelser endnu.

Godt nyt

Og på den positive side har vi jo naturgenopretnings-projekterne ved Susåen: først Hovmosen (som vel er afsluttet) og nu Holtmosen nord for Hesede Skov (som vel netop er gået i gang).

Begge projekter kan vel føres tilbage til Connie's Hedegaards "miljø-milliard".

Måske kommer der også snart gang i kommunens Faxe Å-projekt? (dog uden SNS og millioner bag)

Og så skal vel også nævnes den næste store opgave, nemlig Vand- og Naturplanerne, som forventes at komme i høring senere på måneden.

Naturrådet og udsigten til en forsigtig bedring. ET første møde afholdt, men lover ikke godt for kommunens vægtning af naturværdierne i kommunen.

 

Henrik Suadicani

12.9.2010